Annonce
Annonce
Hvor planteavlere ikke har mulighed for at samarbejde direkte med en kvægbruger om udnyttelse af kløvergræs og udveksling af gylle kan samarbejde med et biogasanlæg være en interessant mulighed. Arkivfoto: Michael Tersbøl
NPK er det nye betalingsmiddel
FAGLIGT TALT: Fremover forventer man, at biogasanlæg vil være porten til at recirkulere en stor del af de næringsstoffer, der er bortført fra landbruget, men som kan bruges igen og igen, i stedet for at blive brændt af på forbrændingsanlæg som affald.
Af: Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark
Hvordan den konkrete fordelingog salg af næringsstoffer til planteavlere skal foregå, kan der komme mange bud
på efterhånden, men en interessant model er blevet sat i værk hos Nature Energy
Midtfyn, hvor man har søgt efter planteavlere, der kan levere 10.000 ton kløvergræsensilage
som bytte for recirkulerede næringsstoffer. Modellen her kan være relevant for
andre biogasanlæg og for planteavlerne at overveje.
Biogas kan ikke betale så meget for ensilage, som øko-malkekøer kan, i dette tilfælde ikke højere end 1,10 pr. FEN, og så får man ikke noget gylle retur til den pris. Det kan give et dækningsbidrag på knap 2.000 kr. pr. ha kløvergræs, og det er ikke prangende sammenlignet med andre gode øko-afgrøder.
Til gengæld er kløvergræs en nødvendig del af planteavlssædskiftet, og med udsigt til krav om kløvergræs i sædskiftet i kommende øko-tilskudsregler, hvis man ønsker at importere konventionelle næringsstoffer udefra, så er de dækningsbidrag på 2.000 kr. nok en ok forretning.
Imidlertid tilbyder Nature Energy, at man i stedet for kontant betaling for kløvergræs kan få ekstra næringsstoffer med retur, og disse næringsstoffer kommer fra recirkulerede produkter som f.eks. madaffald.
I modellen på Fyn får man 2,8 gange det kvælstof, man har leveret med græsset, retur med afgasset gylle, og der følger derfor også flere kg P og K med retur, end det man har leveret.
Udgiften til at producere og levere kløvergræsensilagen svarer til, at man køber og får leveret N, P og K til en pris på ca. 10 kr. pr. kg næringsstof.
For nogle kan det bruges til at skabe fortjeneste i de øvrige afgrøder. Hvis man vil gå med til en femårs leveringsaftale, er der en bonus på 150 kr. pr. ton ensilage, svarende til 0,63 kr. pr. FEN. Så kommer kg-prisen på de netto-returnerede næringsstoffer ned på 2,43 kr. pr. kg, og det bør en økologisk planteavler helt klart kunne få en forretning ud af.
Så modellen her bruger
recirkulerede næringsstoffer som valuta, og kan være interessant i områder,
hvor planteavlere ikke har mulighed for at samarbejde direkte med en kvægbruger
om udnyttelse af kløvergræs og udveksling af gylle, men derimod med et
biogasanlæg.
Flere artikler fra samme sektion
Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser
Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.
Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?
Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.
Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer
Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.